Biblioteket og krypterne bag de hvidkalkede mure på Hvideborg har i mange år været et sikkert opbevaringssted for Samhost krønikerne. Her studeres skrifterne og fortællingerne gennemskrives og sammenholdes med andre kilder, så de kan bredes ud til et nyt publikum.

Fra krønikørens bemærkninger

“Samhost Krøniken er et omfattende værk. Det kan synes utilgængeligt for de fleste og de mange håndskrevne ark, tegninger, indstik og henvisninger har længe kaldt på en grundig gennemgang og oprydning for at også andre end specielt interesserede kan få et indblik i de hændelser, som vil være så velkendte for flere af os; det være sig fra brudstykker, sange, overleveringer eller i fortællinger fra vores bedsteforældres og oldeforældres tid. Det var derfor et kærkomment øjeblik, da Sneppekøbing Storråd i oktober besluttede sig for at tildele mig Professor Snagefryds forskningslegat, for dels at samle og strukturere de mange sider og dels for at gøre dem egnede til udgivelse for et større publikum.

Da Frostprinsessen med et forsvandt og melankolien greb Samhost blev det klart for ham at livet ikke skabes ved at stå stille. Det er tydeligt, at den første vandring var en søgen efter hvem Frostprinsessen egentlig var og hvorfor hun var forsvundet. Da de endelig blev genforenet ved bredden af Stødigfjeld Ådal var Samhost ikke bare udmattet, men også mere eftertænksom end før - og han syntes også Frostprinessen havde forandret sig. - Eller var det bare ham selv? Svarene var måske ikke så entydige, men meget var alligevel blevet klart på den lange rejse.

"Jeg ville ønske du altid var her", sagde Samhost stille og kiggede på Frostprinsessen, der sad på en sten og kiggede ud over Ådalen. "Du er sød", sagde hun og vendte hovedet mod Samhost og kiggede på ham med sit strålende smil. "Jeg er ikke en der altid er der", fortsatte hun så efter en lille pause og nikkede eftertænksomt. "Ikke fordi du ikke altid er velkommen, men du må forstå at jeg ikke altid er den samme. Nogle gange er jeg her bare i et glimt - andre gange i dagevis - men jeg er aldrig for altid. - Det er min natur". Samhost nikkede, men var ikke helt sikker på han forstod. Så fortsatte hun, som for at opmuntre ham: "Men jeg kommer altid tilbage. Nogle gange når du mindst venter det - og altid når noget er væsentligt".

"Hvilket stof er en Frostprinsesse gjort af?" tænkte Samhost ved sig selv. "Måske af samme stof som drømme?" Men han sagde ikke noget. Lige der var han bare glad for at de var sammen igen, men han forstod også at der var flere spørgsmål han måtte have svar på. Hvad betød det egentlig at noget var væsentligt?"